Ankerplads: Marstal

Dato: 11-12. august

Anløb & adgang

Indsejling: Du finder ankerpladsen lige nord for havnens nordlige indsejling.

Dybgang: Vi lå på 3 meter. Vores båd stikker 1,5m.

Ankerbund: Primært søgræs, men med huller med fine sandpletter. Vi prøvede et par gange, og fik bid, da vi fandt en god stor plet, og droppede ankereret direkte ned.

Læforhold: Du ligger rigtigt godt for vestlige vinde. Bemærk at du ligger lige vest for indsejlingen til havnen, så du kan godt forvente at blive vugget i søvn af dønningerne fra Marstal-Rudkøbing færgen.

Oplevelse

Ankerpladsen ligger umiddelbart nord for havnen og lige vest for selve den nordlige indsejling til Marstal havn

Praktisk info

Nærmeste havn/proviant: Marstal havn. Der er flere fine landingspladser lige inde ved kysten, så du ikke behøver sejle hele vejen ind i havnen.

Seværdigheder i nærheden:
Marstal Søfartsmuseum
Et af Danmarks største søfartsmuseer, der fortæller historien om søfart, skibsbyggeri og livet på Ærø. Museet rummer skibsmodeller, maritime effekter og spændende udstillinger.

Marstal Havn
En livlig havn med fiskerbåde, lystsejlere og historiske træskibe. Om sommeren er havnen centrum for aktivitet med caféer, isboder og maritim stemning.

Marstal Kirke
Byens kirke fra 1738, kendt for sit enkle interiør og smukke beliggenhed tæt på havnen.

De små gader i Marstal
Byens gamle kvarterer med brostensbelagte gader og velbevarede skipperhuse giver en autentisk oplevelse af øens maritime historie.

Badning/landgang: Ved Marstal finder du Eriks Hale: En af Ærøs mest populære strande med små badehuse i farverige rækker. Perfekt til en badetur eller en gåtur med udsigt over havet.
Men ellers er det jo bare at plumpe i havet fra ankerpladsen. Der er god læ og fine bundforhold. Måske møder du en flink krabbe!

Vurdering

Ankerpladsen er rigtig fin, også hvis der er optaget i Marstal Havn. Vi havde planlagt at ankre, men hele eftermiddagen så vi mange både der gik ind, for så at komme ud og smide anker ved siden af os.

Bunden kan være en smule tricky, der er rigtig meget søgræs – men også mange gode sandpletter, så hvis ankeret ikke bider første gang, gør det det garanteret ved næste forsøg.

Vi havde en rigtig smuk udsigt til både Marstal og Halmø i nord.